Du har lige været til lægen, der på baggrund af dine symptomer og diagnose har besluttet at udskrive nogle receptpligtige piller til dig, som du vælger at give få udskrevet til dit lokale apotek i Lyngby, hvor du agter at hente pillerne.
Dem vil du hente senere på dagen, så du kan komme din skavank til livs så hurtigt som muligt, og da du ankommer på apoteket, er du da også beredt på dit køtid.
Da det bliver din tur, bliver du også spurgt ind til, om du kender præparatet, og hvordan det skal bruges, for det er jo apotekerens opgave at indføre dig i dette og hjælpe med opklaring, hvis lægen ikke har sagt dette, eller du har fået spørgsmål i hovedet inden da.
Men inden da bliver du også spurgt, om det må være et kopi-præparat, de kan give dig, og normalt er kopivarer jo ikke nogle god idé at handle med, for så drejer det sig ofte om noget makværk eller nogle ulovlige varer.
Derfor kan vi godt forstå, hvis du studser dig over dette, men du skal nærmere se det på et brud på monopol-markedet for medicin, så andre producenter også kan få en andel i markedet, så der ikke bliver skabt kartelvirksomheder, hvor de kan sætte priserne – høje.
Og der kan virkelig være mange penge at spare her fra det billigste til det dyreste præparat, men det er da også klart, at der kan være forskel i dem, hvorfor du måske skal tale med din læge, eller du på forhånd skal have forklaret, hvis du skal gå efter et bestemt mærke eller holde dig fra nogle.
Hvis det er et præparat, som du skal bruge ofte, så kan det dog svare sig at gå efter de billigere, hvis man udelukkende ser på økonomien, for så er der mange penge at spare på den front.